Har du styr på reglerne for snerydning?

Som grundejer har du pligt til at sørge for, at arealerne på og omkring din matrikel er farbare, når sneen daler. Det er nemlig dit ansvar, at postbuddet, skraldemanden og andre personer, som færdes på din grund, ikke kommer til skade på grund af manglende snerydning.

Hvis der sker uheld, fordi du ikke har ryddet sne og saltet, kan du risikere at skulle betale erstatning. Men du kan også blive pålagt at betale bøde alene på baggrund af manglende snerydning og saltning. Men i hvilket tidsrum er det nu lige, du skal sørge for snerydning? Og er der forskel på reglerne for private og virksomheder? Læs med her, og bliv sikker på reglerne, til næste gang sneen falder.

Snerydning

Regler for alle grundejere

Alle grundeejere – også virksomheder – er som udgangspunkt forpligtede til at holde fortove, indkørsler, trapper, parkeringspladser og andre arealer ryddet for sne og is mellem klokken 7 om morgenen og 22 om aftenen. Virksomheder og institutioner, der har åbent før klokken 7 og efter klokken 22, er desuden forpligtede til at holde deres udendørsarealer sne- og isfri i hele åbningstiden – altså også uden for det normale tidsrum. Hvis du ikke selv har tid til at sørge for sne- og isfri arealer, kan du tage kontakt til en virksomhed, som tilbyder professionel snerydning i Jylland og det øvrige Danmark.

Regler for privat vej

Beboere og virksomheder på private veje og private fællesveje skal desuden selv sørge for snerydningen på kørebanen. Det vil enten være den enkelte grundejers eller grundejerforeningens ansvar at holde vejen farbar. Hvis det er dit eget ansvar som grundejer, betyder det dog ikke, at du skal haste hjem fra arbejde, hvis sneen falder i arbejdstiden. Du skal blot sørge for ryddede vejarealer, lige så snart du har mulighed for det. Husk, at de øvrige regler for snerydning selvfølgelig stadig gælder.

Regler for virksomheder

Reglerne for virksomheder er noget skrappere end for private grundejere. Som arbejdsgiver er du nemlig forpligtet til at sørge for, at dine ansatte ikke kommer til skade, når de færdes på virksomhedens arealer. Det betyder, at arealerne skal være ryddet for sne og is, når de ansatte møder på arbejde – også uden for det normale tidsrum mellem klokken 7 og 22. Som arbejdsgiver kan du med fordel lade et professionelt firma tage sig af snerydningen og saltningen. Flere virksomheder tilbyder faste priser på deres service til virksomheder, der har behov for kompetent snerydning nær Hillerød og på det øvrige Sjælland.

Snevagten A/S
Bjerringbrovej 46
2610 Rødovre
Tlf: 3871 1700

Comments are closed