
Balayage er en farvningsteknik, der har været kendt og benyttet et stykke tid, men herhjemme i Danmark har den ikke vundet det store indpas endnu. Det er dog ved at ændre sig nu, hvor den er en af de trends, der begynder at blive populære. Balayage er et fransk ord og betyder noget i retning af at male, feje eller stryge.
Princippet bag balayage
Hovedprincippet bag balayage er, at det er en farvningsteknik, som giver håret et mere naturligt udtryk, fx som hvis håret havde fået sol over sommeren. Det har et naturligt skær og kan tilpasses til din hudtone, så det netop kommer til at ligne, at det er din rigtige hårfarve, frem for blot at du har fået håret farvet. Når man får farvet sit hår med balayage, bruger frisøren en såkaldt frihåndsteknik. Det betyder, at frisøren tilfører farve til håret ved at pensle det på i én sektion ad gangen. Det gøres ved enten at pensle farven på med lette strøg, mens frisøren holder hårtotterne ud foran sig, eller ved at lægge håret mod et underlag, inden det pensles på. Ofte vil frisøren dække håret med folie eller cellofan bagefter, men det er forskelligt fra frisør til frisør, hvilket metoder der bliver brugt.
Balayage highlights
Balayage highlights er en beslægtet metode til at farve håret, så det får et afslappet strandlook, hvor det ser ud, som om du har været på stranden hele sommeren og fået en naturlig glans, hvor håret er blevet bleget lidt af solen. Det giver nogle kraftige highlights, uden at du af den grund får decideret blondt hår. Balayage kan kombineres med ombre, som er en anden farvningsmetode, hvor hårspidserne får et blondt præg.
Ombre
Ordet ombre er også fransk og betyder skygge. Det er en beslægtet teknik til balayage, hvor farven har en skarp overgang fra mørk til lys. Det giver en flot skyggeeffekt i håret, og egner sig især godt hvis man har brunt hår, hvor man så kan få lysnet sine spidser.
Det smarte ved balayage
Det, der er så smart ved balayage og ombre er, at det kræver meget lidt vedligeholdelse. Farven gror ud af sig selv, så det eneste du skal gøre er, at give håret den naturlige beskyttelse og vedligholdelse, som det altid har brug for i forbindelse med farvning. Det vil sige ved at bruge en skånsom shampoo og conditioner. Der er flere og flere danske frisører, der tilbyder balayage, både på Sjælland og i Jylland. Mange frisører i Aarhus tilbyder det, og selv frisører i Hadsten og andre mindre byer er begyndt at bruge teknikken.
Frisør Christian Montez
Søndergade 21
Hinnerup 8382
82 19 43 06