Vi mennesker er visuelle væsener. Førstehåndsindtrykket kan være altafgørende for, om din kunde køber dit produkt – et splitsekund afgør, om kunden stopper op eller går videre. Derfor er det meget vigtigt, at du benytter dig af en professionel fotograf i København, når du skal have fotograferet dine produkter.

Professionel fremtoning
I dag kan vi alle tage billeder med vores smartphones, og mange af os ejer også et digitalkamera. Det er blevet nemt at tage flotte og sjove billeder af familien og vennerne, og resultatet bliver som regel godt. Men når det kommer til dine produkter, må du ikke gå på kompromis og tro, at du og din smartphone kan tage billeder, som er produkterne værdige. Forestil dig, hvor stor en forskel der for kunden er mellem et hjemmeproduceret og et professionelt fotografi. Det er med andre ord ikke med produktfotos, du skal skære i budgettet.
Kreative løsninger
Måske bliver det en kedelig løsning, hvis alle dine produktbilleder ligner hinanden. Hvis opsætning, baggrund og vinkel er den samme på alle billederne, er der ingen af produkterne, som virkelig træder frem. En dygtig og kreativ produktfotograf kan se motiver, som for os andre kan være svære at få øje på. Han kan skabe lige præcis det indtryk af produktet, som du ønsker. Der er mange ting, som bør overvejes i den forbindelse. Hvem er målgruppen, for eksempel? Børn og unge mennesker sætter formentlig pris på et farvestrålende og finurligt foto. Bankdirektøren kan måske lide de lige linjer. Og den ældre dame ønsker nok et foto uden for mange dikkedarer. Det hele afhænger naturligvis også af produktet – hvad er det, der skal fotograferes? Og hvilken sammenhæng skal fotografierne indgå i? Der er forskel på, om et foto skal hænge i et butiksvindue på Strøget eller findes i et eksklusivt, dyrt modeblad. Alt det er netop, hvad produktfotografen er ekspert i.
Skræddersyet løsning til lige præcis dig
Ikke to virksomheder er ens, og det samme gør sig gældende for de behov, lige netop du har. Dialogen med fotografen er derfor meget vigtig. Fotografen har stor erfaring med produktfotos, og det er en erfaring, du bør udnytte til fulde. Gør dig selv og din virksomhed den tjeneste at investere i flotte, æstetiske og tiltrækkende produktfotos, så dine kunder ikke kan modstå dit produkt. Det er en investering, som vil blive ved med at give på lang sigt.
Frandsen Fotografi ApS
Klerkegade 19, 1. Th
1308 København K
Tlf. 27 20 27 06