Som arbejdsgiver eller leder med ansvar for at hyre og fyre medarbejdere er det vigtigt, at du kender til arbejds– og ansættelsesloven. Arbejds- og ansættelsesloven består af regler, der regulerer forholdet mellem arbejdsgiver og lønmodtager – først og fremmest for at beskytte og sikre lønmodtagerens rettigheder på arbejdsmarkedet. Lovgivningen indeholder regler og pligter for begge parter, som skal overholdes. Er du arbejdsgiver, kan det være en god investering at gøre brug af en advokat med speciale i arbejds- og ansættelsesret, for at sikre at de gældende love og regler bliver overholdt. I dag – mere end nogensinde – er der fokus på forskelsbehandling, og som arbejdsgiver kan man risikere at få et sagsanlæg, hvis man eksempelvis fyrer en medarbejder der er gravid eller på barsel eller på anden måde udfører en handling, der er i modstrid med ligebehandlingsloven. Her kan en advokat hjælpe med juridisk bistand, hvis det kommer til en sag. Du vil også kunne hyre en advokat der kan udpege mulige juridiske problemer ved forskellige beslutninger og derved sikre dig og din virksomhed imod dyre sagsanlæg.

Det kan en advokat hjælpe med
Ønsker du juridisk bistand i forbindelse med spørgsmål omkring love og regler inden for ansættelses- og arbejdsret, kan du sikre dig hjælp på en række områder. Eksempelvis kan advokaten bistå med udfærdigelse af ansættelseskontrakter, hvilket er særlig vigtigt hvis det gælder en direktørkontrakt. Hvad angår ligebehandling vil en advokat også kunne rådgive dig, ligesom en advokat vil kunne fortælle dig, hvad de gældende regler er vedrørende forskelsbehandling, definitionerne af usaglig afskedigelse samt bortvisning af en medarbejder. En del advokater inden for arbejdsret kan også påtage sig sager om loyalitetspligt samt konkurrence- og kundeklausuler, ligesom de vil kunne repræsentere din virksomhed i forbindelse med fusioner, outsourcing, køb eller salg af virksomheder samt overenskomstforhandlinger med fagforeningerne. Når det gælder forhandling og konflikthåndtering i forbindelse med kollektive overenskomster, kan det være en stor fordel at have en erfaren advokat til at stå for forhandlingerne. En vigtig del af advokatens arbejde vil også være at udfærdige personalehåndbøger og rådgive om HR og jura, og du vil også kunne få hjælp til at udfærdige bonusprogrammer for dine ansatte. Det er selvfølgelig vigtigt at vælge et advokatfirma til opgaven, som har erfaring med at yde juridisk rådgivning til netop din branche. Men uanset hvad vil din virksomhed stå mere sikkert på det personaleretslige område ved at bruge en advokat.
Njord
Pilestræde 58
1112 København
Tlf: 33 12 45 22