Tips til at tænde ordentligt op i brændeovnen

Det er vigtigt, at du tænder op på den rigtige måde i en brændeovn, for at ilden brænder bedre. Det har også betydninger for miljøet, hvordan du tænder op omkring dit brænde, da du ved den korrekte optænding kan minimere partikler fra røg og sod. Brændeovne udsender nemlig en række små partikler, som kan være sundhedsskadelige i for store mængder, derfor er det godt så vidt muligt at minimere dem. Når du skal tænde op, så gør det oppefra. De fleste af os har lært, at når man tænder et bål, skal man tænde det nedefra, men faktisk er det bedst at tænde det fra oven – på den måde kan træet nemlig brænde rent, og det giver færre partikler.

Bærndeovn med flotte flammer
Sådan tænder du op
Brug mere pindebrænde og små stykker træ, end du ellers ville gøre, for at sikre, at ilden kan få ordentligt fat, selvom du tænder op foroven. Du starter med at placere 2-6 stykker stort træ i bunden af ovnen – størrelse og mængde selvfølgelig afhængig af størrelsen på brændeovnen. Så vidt muligt bør du placere dem i lag og i samme retning. Dernæst lægger du små stykker pindebrænde oven på de store stykker, ligeledes i lag og med luft imellem sig. Brug træbriketter eller papir til at lægge imellem lagene, så der er optændingsmateriale som ilden kan få fat i. Når du har tændt op, så vendt til flammerne har bevæget sig ned i lagene og er blevet blålige, før du skruer ned for lufttilførslen. Når du på den måde lader ilden brede sig fra oven og ned, sørger du for at partikeludledningen bliver reduceret med ca. 50% procent, i forhold til hvis du havde tændt op forneden først.

Brug det rigtige træ
Du skal være påpasselig med, hvilket slags træ du bruger. Træet skal først og fremmest være rent og tørt for at kunne brænde, men behandlet træ bør aldrig bruges. Det kan være fristende at brænde træet fra en gammel frugtkasse eller træpalle, eller slippe af med spånplader eller møbeltræ ved at fodre ovnen med det, men det er ikke alene forbudt, men også skadeligt, da det afgiver skadeligt røg. Selv hvis du bruger almindeligt brænde, kan det være svært at vide, hvornår træet er egnet som brænde. Hvis det ikke er tørt nok, udsender det meget mere sod og partikler, end hvis det var tørt – og det kommer ikke til at brænde ordentligt. Brænde er som regel tørt nok, hvis det har ligget i halvandet til to år. Det vil sige det bør være minimumstiden, som brændet har ligget efter at det er blevet fældet og kløvet. Du kan bruge en særlig vandmåler til at tjekke, at brændet har et vandindhold på max 18%, inden du bruger det.

Dalmose Brænde ApS
Huginsvej 12
Ringsted 4100
32 13 33 73

Comments are closed