
For mange kan et tandlægebesøg – eller blot tanken om et – vække stort ubehag. Det kan der være mange årsager til. Eksempelvis skrækhistorier fra venner og familiemedlemmer eller dårlige oplevelser i forbindelse med tidligere besøg hos en tandlæge.
Hvis sidstnævnte tilfælde er grunden til din fobi for tandlæger, kan du med fordel overveje at skifte tandlæge. Jævnlige tandlægeundersøgelser er en vigtig forudsætning for sunde tænder, og derfor er det naturligvis vigtig, at du finder en tandlæge, du kan føle dig helt tryg hos.
Af denne grund har vi samlet en lille guide til, hvordan du bedst slipper af med skrækken – og hvordan du forbereder dig til det første besøg hos en ny tandlæge.
Accepter din skræk
For det første er det afgørende, at du ikke skammer dig over din skræk. Du er bestemt ikke alene om at frygte tandlægebesøgene. Faktisk lider næsten halvdelen af befolkningen af tandlægeskræk i større eller mindre grad, så der er ingen grund til at være flov. At acceptere din skræk er det første skridt mod at dæmpe din angst.
Forbered dig – fysisk og mentalt
Lav nogle afspændings- og vejrtrækningsøvelser inden besøget. Det giver dig ro i kroppen – og dermed også i sindet. Det er også en god idé at prøve at klargøre, hvad du egentlig frygter ved at gå til tandlægen. Måske er din frygt helt irrationel.
Find den rette tandlæge
Det er helt afgørende, at du finder en tandlægeklinik, hvor personalet bestræber sig på at skabe en afslappet atmosfære. Men lige så vigtigt er det, at din nye tandlæge er kompetent og yder en professionel behandling. Hvis du er bosat i hovedstadsområdet, kan du eksempelvis vælge en af de dygtige og behagelige tandlæger på Gammel Kongevej.
Tal med din tandlæge
Når du har fundet en tandlæge, du føler dig tryg ved, er det vigtigt, at du fortæller tandlægen om din skræk. Hvis du har fundet den rette tandlægeklinik, vil personalet selvfølgelig have forståelse for dit ubehag og tilpasse deres behandling derefter.
Foreslå eventuelt tandlægen, at han eller hun giver dig et overblik over behandlingen, inden I går i gang, så du er helt indforstået med, hvad der kommer til at ske. Der er masser af tandlæger på Frederiksberg, hvor personalet ligger vægt på grundig kommunikation med deres patienter.
Gå til tandlægen med jævne mellemrum
Jo oftere du går til tandlægen, desto mindre er der at frygte. For det første vænner du dig til behandlingen. For det andet bliver dine tænder sundere – og så er der ingen grund til at frygte tandlægebor og andre skræmmende instrumenter.
GlKongetand
Gammel Kongevej 123
1850 Frederiksberg C
Tlf:33 24 35 33