Skånsom rens af brudekjolen

Brudekjole

Skal du giftes, og har du fundet den helt rigtige kjole? Tillykke! Hvis kjolen har hængt i skabet i nogle måneder, kan det være en god idé, at få den renset inden brylluppet, så den kan tage sig ud fra sin bedste side. Men hvordan vasker man en brudekjole? Det kan være svært, og derfor er det, i de fleste tilfælde, et job for en professionel. Har man købt en simpel bomuldskjole, kan man måske godt komme den i vaskemaskinen og håbe på det bedste, men er der tale om eksempelvis tyl, silke eller chiffon, er det pludselig en helt anden sag. Her kan det være en rigtig god idé at finde et godt renseri til brudekjolen.

Håndvask

Vil man selv vaske kjolen, kan man prøve at gøre det i hånden. Sørg først for, at den kan tåle at blive vasket i vand. Står der ”dry clean only” i den, er det en rigtig dårlig idé at begynde at vaske den selv. Ønsker man alligevel at gøre det, skal man have en stor balje, eller eventuelt overveje at vaske den i et badekar. Fyld karet eller baljen med varmt vand og hæld flydende vaskemiddel i. Er der pletter eller lignende på kjolen, skal disse behandles før den bliver lagt i baljen. Herefter lægges kjolen i vandet og masseres stille og roligt. Pas på pailletter, perler og lignende, da disse let kan falde af, eller rive i stoffet. Efter omkring en time, kan du tømme baljen og fylde den med rent vand. Pres forsigtigt vandet ud af kjolen og gentag dette indtil der ikke er mere sæbe i kjolen. Herefter skal kjolen delvist tørres, gerne mellem et par håndklæder. Her er det vigtigt at der presses så meget vand som muligt ud, og at du er sikker på, at den er helt ren. Hæng kjolen til tørre og sørg for, at den er tør indenfor en dags tid. Er den stadig våd efter 24 timer, bør du tage den ned og presse mere vand ud af den med håndklæder eller lignende.

Det er ikke svært at vaske en stor ting som fx en brudekjole i hånden, men det er udfordrende at få det gjort rigtigt. Den ovenstående proces er den, de fleste har plads til derhjemme. Et renseri vasker ikke på denne måde, de har særlige kemiske metoder til rens, som ikke involverer vand. Sørg for at det renseri du vælger har et godt omdømme. Du kan spørge i butikken hvor du har købt kjolen, eller du kan søge efter et renseri i København eller Århus, hvor der helt sikkert vil være et, der kan håndtere din kjole.

Justin Joy ApS

Nærum hovedgade 88

2850 Nærum

Tlf: 71 20 32 04

Comments are closed