Sådan foregår en rodbehandling

Rodbehandling

Du har brug for en rodbehandling, hvis en af dine tandnerver er skadet eller død. Du vil typisk selv opleve symptomer som tandpine og ømhed, når du tygger med tanden, mens din tandlæge gennem undersøgelse af dine tænder kan se, om det er nerven, som den er galt med. I tilfælde, hvor tandlægen finder en skadet eller død tandnerve, skal der hurtigst muligt udføres en rodbehandling.

Formålet med en rodbehandling

En rodbehandling af en død eller skadet tandnerve har til formål at fjerne nerven, som typisk er blevet ødelagt grundet betændelse. Betændelse i tandroden kan blandt andet ske gennem et hul i tanden, hvor bakterier gennem hullet kan bevæge sig gennem den ødelagte tand og dermed nå ind til tandnerven. Revner i tanden, en påvirkning fra en fyldning eller krone samt et slag på tanden er dog også blandt de typiske årsager til en skadet eller død nerve. Gennem rodbehandlingen bliver din smerte derfra først og fremmest fjernet. Dernæst bliver betændelsen stoppet i fortsætte og sprede sig til andre tænder samtidigt med, at det er muligt at bevare din oprindelige tand.

Få fjernet nerven og bevar din tand

Rodbehandling er en god løsning for at fjerne en skadet eller død nerve uden, at du er nødsaget til at miste tanden. Der ses dog tilfælde hos personer med små rodkanaler, hvor tandlægen har svært ved at få adgang til nerven grundet for små rodkanaler. Her kan det være nødvendigt at foretage andre behandlinger eller i værste fald fjerne tanden med den skadede eller døde nerve. En rodbehandling er dog heldigvis mulig at udføre på langt de fleste personer.

Rodbehandling trin for trin

Rodbehandling er en hyppigt benyttet behandlingsmetode, og du kan af den grund højst sandsynligt finde en erfaren tandlæge i Aalborg eller din nærmeste by, så du får udført en fejlfri rodbehandling. En rodbehandling af en skadet eller død nerve foregår generelt sådan her:

  1. Du får lagt en lokal bedøvelse, så rodbehandlingen foregår smertefrit.
  2. Tandlægen fjerner betændelse fra din tand og rodkanal.
  3. Din tand fyldes op med et rodfyldningsmateriale for at blokere for nye bakterier.
  4. Du går hjem uden din betændte nerve. Du vil dog muligvis stadig være øm i de første par dage efter behandlingen før, at du er helt smertefri igen.
  5. Efter ét års tid bør der tages en røntgenbillede for at sikre, at behandlingen forløb fejlfrit. Det er ikke altid muligt at fjerne problemet på én gang.
  6. Din tand er efter rodbehandlingen mere skrøbelig, og derfor bør du få lavet en kronebehandling efter ét år, hvis rodbehandlingens betegnes som succesfuld. Ellers skal der løbende holdes øje med rodbehandlingen, hvor der kan være behov for supplering med yderligere behandlinger, hvis tandlægen finder dette nødvendigt.

Kom i gang med rodbehandlingen og kronebehandling

Selve indgrebet for rodbehandling er relativt hurtigt overstået, men hele forløbet er samlet set langvarigt. Du bør derfor komme i gang med forløbet hurtigst muligt, hvis du mistænker, at du har en død eller skadet tandnerve. I den situation bør du kontakte din tandlæge, som kan undersøge dine tænder samt udføre en professionel rodbehandling i Aalborg, så du kan blive fri for de kvaler, som den døde eller skadede nerve medfører.

Tandlægerne Nørregade 19
Nørregade 19
9000 Aalborg
98 12 19 72

Comments are closed