Når man skal indrette sit hjem i en bestemt stil, er det vigtigt, at man overvejer, hvilken stil man gerne vil indrette efter, og hvilke elementer der passer ind i den stilart, før man begynder at købe ting til hjemmet.
I dag er det meget moderne med en kombineret nordisk og boheme indretningsstil, og hvis man ønsker denne stil, er der her 3 gode råd til hvordan man kommer i gang.
- Indret lyst og enkelt
Grundstenen, til at få et hjem med nordisk stil, er, at man indretter sit hjem, så det fremstår lyst og luftigt. Det betyder hvide vægge, lyse gulve, begrænsede mængder nips, og alle ting har en nøje udvalgt placering i hjemmet. Vægge og loft, behøver ikke at være i hvid, men hvis man vælger en farve, skal det som udgangspunkt være i en svag og lys farve. De ting i hjemmet der er bombastiske, eksempelvis seng og sofa, kan med fordel ligeledes være i hvid, eller lyse farver.
- Brug farver og mønstre i begrænsede mængder
Stilen boheme er kendetegnet ved dens kreative udtryk, med de kraftige farver og mønstre, og mange ting og nips. Når man indretter kombineret nordisk og boheme, skal man dog begrænse sig lidt, så boheme indretningen ikke overtager og går imod den nordiske lyse og enkel form for indretning. Man bør derfor at udvælge de elementer man gerne vil tilføje indretningen med omhu. I boheme indretningsstilen bliver der brugt mange tæpper, puder og generelt mange bløde elementer i indretningen – dette kan sagtens bruges i den nordiske boheme stil. Man kan med fordele vælge at benytte sig at indiske tæpper og puder i farver og mønstre. For ikke at overdrive med farverne kan man udvælge enkelte, der står i skarpe farver, og resten vælges i afdæmpede farver.
- Lad være med at overdrive
Nøglen til et flot og gennemført hjem i kombineret nordisk og boheme er, at man ikke skal overgøre det – eller rettere sagt, man skal ikke overgøre boheme stilen, så man kommer til at skjule den nordiske stil. Netop det at skulle begrænse sig, er en svær disciplin at mestre, når man er kommet i gang med indretningen. Konsekvensen ved at overgøre boheme stilen er, at man ender med et rodet look i hjemmet og givetvis stilforvirring.
Når man skal indrette sit hjem kræver det en plan, og selvom man falder for noget flot i en butik eller på et loppemarked, må man overveje om denne genstand passer ind i hjemmet, og om der er en plads til den.
Noeola
Staktoften 22 A
2950 Vedbæk
20 70 07 02