Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Når du køber en restaurant, kan du ændre på alt fra interiør og menu til åbningstider og restaurantens navn. Det eneste, du ikke kan ændre på, er restaurantens beliggenhed. Når du køber hus eller lejlighed, betyder beliggenheden også meget – den skal passe til dine behov, og ligge i et område, der giver mening for dig og dit liv. Det samme gælder, når du skal købe en restaurant. Derfor er det en god idé rådføre dig med en dygtig og anerkendt restaurationsmægler, som har indgående kendskab til forskellige beliggenheder og deres potentiale.

Afklar dine ønsker før du begynder søgningen
Når du er på udkig efter den helt rigtige beliggenhed til din nye restaurant, er der nogle konkrete punkter, du bør forholde dig til:
– Hvem bor i området? Altså, hvem skal din målgruppe være. Et område med mange studerende har et andet potentiale end et område med dyre boliger og højindkomstfamilier. Dine kunders købekraft påvirker din forretning, og vil du for eksempel gerne have en gourmetrestaurant, vil det være en god idé at placere den i et velhavende kvarter.
– Hvilke konkurrerende restauranter findes i området? Et forstadskvarter giver for eksempel sandsynligvis ikke kunder nok til to pizzeriaer. I et område med mange restauranter er det vigtigt, at netop din skiller sig ud fra mængden, og samtidig opfylder de behov, der er hos den købedygtige befolkning. Hvis du for eksempel leder efter en restaurant til salg i København er det vigtigt, at du undersøger restaurationsmarkedet i de enkelte bydele, hvor efterspørgslen kan variere meget. Det kan også være en god idé at undersøge, hvorfor den pågældende restaurant er til salg – måske kan netop dén type restaurant ikke løbe rundt i netop dén Københavnske bydel.
– Hvordan er det øvrige forretningsliv i området? I et område med mange butikker vil en café eller frokostrestaurant kunne være en god idé. Din gourmetrestaurant bør måske ikke ligge i et sådant område, hvor mange kunder passerer forbi i fart i dagtimerne. Den slags restaurant kan det være en fordel at placere i et eksklusivt kvarter med hoteller og barer. Altså er det vigtigt at være klar over, hvilken type kunder, der bevæger sig rundt i netop dit kvarter.
De tre punkter kan koges ned til tre ord, som er alfa og omega, når du er på udkig efter en ny restaurant: Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed.
Dansk Ejendoms Center ApS
Åboulevard 31
1960 Frederiksberg C
Tlf: 35 37 28 22