Terrazzogulve – slidstærke og æstetiske

Terrazzo

Skal du have lagt nyt gulv derhjemme? Og skal det både være stærkt, praktisk og smukt? Så bør du overveje om ikke et nyt, flot terrazzogulv er noget for dig.

Terrazzo er en blanding af marmorstykker og cement. Det er et meget fleksibelt materiale, som kan laves i mange forskellige farvenuancer – altså kan gulvet i høj grad tilpasses det rum, hvor det skal lægges. Terrazzo er en meget klassisk gulvtype; du har sandsynligvis set terrazzogulv på for eksempel dine bedsteforældres badeværelse, og i mange ældre boligbyggerier er opgange og trapper lavet af terrazzo, som er meget slidstærkt og kan holde til hyppigt og hårdt brug. I de seneste år er terrazzo blevet voldsomt populært igen, og efterspørgslen på det klassiske og tidsløse udtryk stiger.

Den klassiske form for terrazzogulv er et gulv, der er støbt i ét stykke. Når der støbes et helt gulv, undgår du fuger. I fugerne i et flisegulv vil der samles snavs og bakterier, og fugerne vil efter relativt kort tid blive misfarvede og grimme. En jævn og glat støbning sikrer også, at for eksempel dit badeværelse, som jo er et vådrum, er godt beskyttet mod vandskader. Det er vanskeligt og krævende arbejde at lægge et gulv på denne måde, og derfor er det meget vigtigt, at du får arbejdet udført af en erfaring virksomhed, som har erfaring med at lægge terrazzogulve i København. Et terrazzogulv er køligt at gå på, så overvej samtidig, om du skal have lagt gulvvarme i forbindelse med støbningen.

Selvom terrazzogulvet er yderst slidstærkt, kan der opstå skader på det. De fleste skader opstår på grund af forkert vedligeholdelse. Terrazzogulve tåler nemlig ikke kalkfjerner, eddike og andre kraftige rengøringsmidler – de ætser overfladen, og giver plads til bakterier og snavs. Derfor skal der bruges sæbespåner, natursæbe eller et rengøringsmiddel specielt til terrazzogulve, som ikke blot rengør, men også plejer. For at undgå kalkbelægninger kan du tørre gulvet af med en tør klud efter bad – og vær i øvrigt opmærksom på, at gulvet kan blive glat når det er vådt. Er der sket skade på gulvet, kan der heldigvis nemt blive rettet op på det. Gulvet slibes, og ser ud som nyt. Altså er det både nemt og hurtigt at holde gulvet pænt og smukt.

Terrazzogulvet er tidsløst, slidstærk og meget æstetisk. Det er langtidsholdbar løsning, som tilsyneladende aldrig går af mode. Derfor bør du overveje, om et terrazzogulv er noget for dig.

 

P.G. & Søn ApS

Bjerringbrovej 46

2610 Rødovre

Tlf. 38 71 17 00

 

Comments are closed